Chokeren


August 2009
Problemet er ikke, at vi vil noget forskelligt - problemet er, at vi vil noget forskelligt sammen!

Kære alle sammen.

Så nærmer endnu en sæson sig sin afslutning.

Kalenderen har været spækket med aktivitetstilbud, så man har kunnet vælge og vrage mellem de mange
muligheder. Umiddelbart kan det med dette udgangspunkt undre, at der har været en stigende tendens til at
vrage frem for at vælge. Klubben er med rekordfart ekspanderet fra langt under 100 medlemmer til et forholdsvis
stabilt medlemstal på 200 plus minus en træsko og alligevel kommer der ikke flere til klubarrangementerne
og i det sidst års tid har tilslutningstallene endda været faldende. Og så er det, man med tænksom mine må
spørge, hvad grunden dog kan være? Gør vi noget forkert? Er tilbuddene forkerte? Er vi forkerte eller bruger
vi en forkert deodorant?

På vanlig lommefilosofisk maner, vil jeg vove pelsen og tage endnu et spadestik for at se, hvad der kommer
til syne.

Det første arkæologiske fund, der kommer op til overfladen og bliver forsigtigt børstet fri for jord og andre
urenheder er grundlaget for vores samvær. Grundlaget består kun af et eneste element - nemlig det faktum,
at vi (næsten alle sammen) på et eller andet tidspunkt har valgt at køre Honda Shadow. Unægtelig et noget
skrøbeligt fundament at bygge et forhold på, men selvfølgelig helt OK, hvis det kan bære vægten af det palads,
vi bygger ovenpå. Og det er jeg sikker på, at det har kunnet de første år. Eller tilsyneladende har kunnet -
spørgsmålet er, om det har fået hjælp af andre parametre, som man ikke umiddelbart er opmærksom på. Da
klubben startede for 8 år siden, var der 14 medlemmer til den stiftende generalforsamling. Mødegrundlaget har
på dette tidspunkt været helt klart: Honda Shadow! Men sandsynligheden taler for, at der på dette tidspunkt
også har været andre - mere skjulte - fællesskaber at bygge klubben på. Helt hvad det har været er svært at
sige noget sikkert om, men det kunne være elementer som mere eller mindre fælles platform m. h. t., hvad man
vil bruge sit motorcykelliv til, hvordan man vil være sammen, hvad man vil foretage sig i fritiden, hvilket etisk
og moralsk kodeks der ligger til grund, osv, osv. Alt sammen parametre, som ikke er defineret og besluttet,
men som nødvendigvis må have haft et vist mål af fælleseje - i modsat fald var klubben næppe blevet til noget.
Der har således været et mere eller mindre fælles værdigrundlag, som har dannet basis for klubbens fødsel
og gang på jorden i de første mange år. Når jeg siger "de første mange år" og ikke bare "de første år", er det
ikke tilfældigt. Hvis man kigger på, hvem der har dannet klubbens organisatoriske rygrad helt op til i dag, viser
det sig, at klubben er blevet - og faktisk stadig bliver - drevet af folk, som har været med fra den spæde start.
Medlem nr. 1, 4, 9, 14 og 34, som var med helt fra starten og 41, 58, 59, 62 og 76 (vi er nået til nr. 484),
som blev medlemmer umiddelbart efter den stiftende generalforsamling. Det er med andre ord "den gamle
garde" med det oprindelige værdigrundlag, som har tegnet og formet klubben i alle årene og det er dermed
også de oprindelige værdinormer, som har været fremherskende i samfulde 8 år.

Det næste vi graver op af den danske muld er forandring. Hvad sker der i en klub, når medlemsstrømmen
nærmer sig 500 personer, med det ene fælles grundlag at man - oftest tilfældigt - har valgt at købe en Shadow.
Der sker uundgåeligt det, at det fælles værdigrundlag, som klubben blev startet på og efterfølgende drevet på,
ikke mere er repræsentativt for klubbens medlemmer. Det håbløse i situationen består i, at der i virkeligheden
ikke er noget værdigrundlag, som er repræsentativt for klubbens medlemmer, idet man ikke kan tale om, at
værdigrundlaget har ændret sig, men om, at der er kommet flere til og de er ikke alle lige forenelige. Nogle
vil have pipfugle på ryggen, andre vil ikke - nogle vil køre lange ture med madpakken i sidetasken, andre vil
brænde dæk af - nogle vil sidde om aftenen og drikke kaffe, andre vil have en solid kæp i øret - nogle vil tage
på tøse- eller mandetræf, andre fatter ikke hvorfor glæden ved at køre på motorcykel skal kønsopdeles -
nogle vil fyre fed rock af med 130 decibel, andre vil spille guitar og synge fællessang - nogle vil ikke se en
nisseøl i nærheden af motorcyklen, andre mener, de er køreklar efter to timers søvn ovenpå en fugtig nat - og
på den måde bamler forskellighederne ned over ørerne på os. Hvorfor? - Fordi vores eneste sikre kriterium
for medlemskab er, at vi tøffer rundt på en Shadow! Og klubben kan ikke - hvor gerne den end ville - stille
alle tilpas. Bare tænk på de stakkels arrangører af vores aktiviteter, som - uanset hvor meget de anstrenger
sig - bliver mødt med kritik, fordi der var for meget eller for lidt af dette eller hint.

Og her kommer så det tredje fund i udgravningen: konsekvenserne af forskellighed. Vi har set det med al
ønskelig tydelighed de sidste par år: Kraftigt divergerende meninger der luftes på hjemmesiden - følelsesladede
debatter på generalforsamlingerne - kritik af andre i krogene, når vi mødes på træffene - bestyrelser som splittes,
fordi der ikke kan opnås enighed om værdigrundlaget - udtalelser som: "vi er sgu da ikke nogen kaffeklub" eller
"jeg vil under ingen omstændigheder være medlem af en rygmærkeklub - meningen med motorcykellivet er at
være fri og dermed fri for regler og begrænsninger - alle mærker, der sidder på ryggen er rygmærker - det er
kun et rygmærke, hvis der er bjælker over og under motivet - forskellighederne vælter ned over vores stakkels,
uskyldige rygstykker. Og hvorfor? - Fordi vores eneste sikre kriterium for medlemskab er, at vi tøffer rundt på
en Shadow! Og hvad værre er: Forskellighederne begynder at overtage vores dyrebare fritidsliv. De sniger sig
ind på os i samværet både virtuelt og i virkeligheden - de forplumrer debatten og beslutningerne, som pr. definition
aldrig kan tilgodese alle - de lokker os til at bruge dyrebar fritid på at udarbejde forslag til generalforsamlingen
i håb om at netop vores eget værdigrundlag vinder en krig, som aldrig kan vindes - de gør det håbløst for
træfarrangører at stille alle tilpas og de stiller deltagerne overfor det svære valg at skulle lukke sig selv ude fra
fællesskabet eller deltage i arrangementer, som egentlig ikke er deres egen kop the. Så når tilslutningen til klubbens
aktiviteter synes at være dalende, har det måske sin egen helt naturlige forklaring. Hvorfor? - Fordi vores eneste
sikre kriterium for medlemskab er, at vi tøffer rundt på en Shadow! I organisatorisk sammenhæng er billedet af
disse konsekvenser endnu mere tankevækkende. De få Tordenskjolds soldater, som yder den organisatoriske
indsats, som er nødvendig for at klubben kan fungere, må i stadig stigende omfang opleve, at de klantres for
deres arbejde, fordi forskellighederne trænger sig på. Det er næppe for at blive raget ind i sådanne problemstillinger,
at de gladelig betaler deres kontingent og yder et stort stykke arbejde for alle andre i klubben. Træfarrangører
må i stigende omfang konstatere, at tilslutningen til arrangementerne er faldende - hvorfor? Sandsynligvis fordi
forskellighederne gør, at nogle bliver væk, fordi de ikke gider træfindholdet, mens andre bliver væk af frygt for
at "de andre" møder op og skaber et træfmiljø, som de ikke vil have part i - det er et kæmpe arbejde at
arrangere træf og det er ikke rimeligt, at disse ihærdige mennesker skal betale kontingent og yde en stor indsats,
for derefter at blive svigtet.

Lad det være sagt med det samme: For mig er der ikke rigtigt og forkert i dette spil - der er alene forskelligt.
Og problemet er ikke, at vi vil noget forskelligt - problemet er, at vi vil noget forskelligt sammen! Vi har set
søsterklubber i vores nabolande brække halsen og rystet på hovedet af dem - det skulle vi måske ikke have gjort.
Det er måske helt naturligt, at udviklingen glider fra én klub med fællesskabet begrænset til motorcykelmærket
til flere klubber, hvor mere langtidsholdbare fællesskaber danner grundlaget for samværet. Og måske er tiden
bare kommet for Danmark til også at gennemleve denne udvikling - og så er det jo i grunden slet ikke så skidt.

Med baggrund i ovenstående var det med nogen spænding, jeg afventede det årlige landstræf og generalforsamling
i Hejlsminde. Ville denne weekend bekræfte mine profetier eller ville den gøre mine ord til skamme?

Lad mig starte med at slå fast, at vi faktisk havde et vældig hyggeligt træf. Det er desværre ikke det samme,
som at mine ord blev gjort til skamme. Fnidder i krogene over øldåsen slap vi ikke for og et enkelt medlem
valgte da også at køre hjem i utide, fordi han ikke gad bruge sin sparsomme fritid på at lægge øre til det.
Generalforsamlingen afslørede også endnu en gang, at vi har nået en grad af forskellighed, hvor det ikke mere
er muligt at holde fokus på det væsentlige. I år foregik det heldigvis i en sober tone, men indholdsmæssigt følte
man sig mere hensat til generalforsamlingen i A. P. Møller koncernen end i en fritidsklub for folk, som kan lide
at køre på motorcykel. De indkomne forslag handlede primært om at bevare demokratiet, hvilket bestyrelsen
angiveligt ikke var i stand til, hvis de konstituerede sig selv eller kun var 4 bestyrelsesmedlemmer. Det er sådan
noget, jeg bruger tiden på i arbejdslivet, men der får jeg i det mindste 300 kr. i timen for at lægge øre til. Det
måske mest tankevækkende eksempel på forskellighed var forslaget og vedtagelsen om indførelse af et rygmærke,
som jeg for Guds skyld ikke må kalde et rygmærke, men som vi samtidig vedtog ikke måtte bæres synligt under
kørsel, da det kunne virke provokerende på den øvrige befolkning, hvilket jeg ikke kan forstå, at et "ikke
rygmærke" kan - der står en bænk i haven, det er en havebænk.

Så landstræffet og generalforsamlingen hjalp ikke meget på vurderingen af situationen. Forskellighederne er
ved at æde os op indefra og der er næppe meget, vi kan gøre ved det. Vi vil se færre og færre deltage i
klubbens egne arrangementer og flere og flere tage til de store træf med blondiner i bur og live rockbands.
Kun en ganske lille gruppe af "den gamle garde" vil holde fast i det oprindelige værdigrundlag med hyggeligt
samvær, smukke fællesture, en guitar i aftenskumringen og alt hvad der ellers gemmer sig i den pakke fra en
svunden tid og der er ikke meget vi kan eller skal gøre ved det. Som det står skrevet i vedtægterne " at
medlemskab betinges af at man udelukkende deltager i foreningens arrangementer af lyst, og ikke fordi man
føler sig forpligtet hertil".

Og så alligevel. Det kunne jo tænkes at der ude i den store skare af usynlige og inaktive medlemmer sidder
en gruppe, som har det samme værdigrundlag, men bare ikke er klar over, at det er SHOCDK også
leveringsdygtig i, og derfor aldrig deltager i klubbens arrangementer. Hvis sådan en gruppe findes derude og
hvis vi kan få dem ud af deres huler, så vil der fortsat være grobund for træfarrangementer i SHOCDK - regi
og så kan de, der vil noget andet, jo bare gøre det. Men hvis det ikke lykkes, vil træfarrangørerne "gå kolde"
og en sprængning af klubben vil være uundgåelig før eller siden - ER DET DET, VI VIL????.

Msh
Ken 041

Plat eller krone?
Kunden: "Da jeg købte motorcyklen her, sagde du, at alt, hvad der gik i stykker i løbet af et halvt år
ville blive erstattet".
Sælgeren: "Det er rigtigt".
Kunden: "Så vil jeg gerne have en ny tommelfinger, et nyt kraveben og seks fortænder"


Marts 2009
"Nu lokker atter de lange veje" skrev Sigfred Pedersen i "Den gamle skærslippers forårssang"
og den tekst er ikke svær at identificere sig med i disse dage. Vinteren går på hæld og
MC-forsikringen er trådt i kraft, så nu skal temperaturen bare snige sig et par grader op, så
fyrer vi op under V2'eren triller ud i det danske forår.

Også vores hjemmeside bærer præg af,
at sæsonen står lige for døren. Efter en lang periode med total stilstand - vi har ikke en gang
kunnet se antydning af den vanlige vinterkuller - sprudler hjemmesiden nu af liv, forårskåde
bemærkninger og dårlige vittigheder - SKØNT!!

Her efter Nytår måtte vi desværre acceptere at vores formand trak sig fra posten efter lang tro
tjeneste. Heldigvis vil han også i fremtiden være at finde blandt de mange aktive i klubben og jeg
er ganske sikker på at, den rekonstituerede bestyrelse med Mor Iben i spidsen nok skal bringe
klubben sikkert videre.

Årets program og muligheder er som sædvanligt mangfoldige. Vi lægger ud med Åbent Hus
arrangementet på Næstved Unge Center og Produktionsskole, og her skulle vi gerne se rigtig
mange Shadowitter med deres prægtige maskiner, så elever og gæster på skolen kan få sig en
på opleveren og klubben kan få sig en gevaldig sæsonstart og husk: Arrangementet betales af
skolen bortset fra de enorme mængder fadøl, I hælder indenbords. Derefter går det slag i slag
med mandetræf, tøsetræf, Hollandstræf, landstræf og meget, meget mere, så det er bare med
at komme af sted og få noget for kontingentet. Ikke mindst glæder vi os til at se sæsonens nye
maskiner, bl. a. Holger C3'er med campingvogn og fortelt og Claus'es og Jan's VTX 1800.

Vi ses
Ken 041

Plat eller krone?
"Jeg ser, du har din nimbus i Den Blå Avis. Du har da altid sagt, at du aldrig nogensinde ville sælge den".
"Jeg måtte love konen at sætte den til salg nu, hvor jeg har købt mig den motorbåd, jeg altid har drømt om."
"OK, det forklarer selvfølgelig hvorfor nimbussen skal koste 200.000 kr."


August 2008
Så er vi hjemme igen efter endnu et vellykket landstræf.
Vellykket af mange grunde: Arrangørerne havde som sædvanligt præsteret et flot stykke arbejde,
deltagelsen var rekordhøj, vejret var med os, vi er nogle hyggelige mennesker og træffet sluttede
af med en god og konstruktiv generalforsamling. Det var rigtig glædeligt, at også flere af vores nye
medlemmer var med til at præge generalforsamlingen med ideer og fremadrettede holdninger.
Vi gamle nisser i klubben må aldrig glemme, at det er forandringen, som skaber og sikrer fremtiden.

Der var flere spændende og meget interessante dialoger og synspunkter på programmet denne
søndag formiddag - Den, som vi alle vidste måtte komme og som vi alle var spændte på udfaldet af,
var rygmærkedebatten. Emnet bragte jo som bekendt varmen ind i de små stuer i de ellers kolde
vintermåneder og der havde også været flere røster fremme om mulige forslag til behandling på
generalforsamlingen. Det blev nu - som sædvanligt havde jeg nær sagt - ved den løse snak, idet ingen
medlemmer havde fremsendt forslag til behandling. Bestyrelsens var dermed ene om at forsøge at løse
knuden. Da der var tale om en vedtægtsændring, krævede forslaget 2/3 flertal og det blev lige akkurat
skrabet sammen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at også den gamle redacteur stemte for
forslaget, men mere fordi det var det eneste forslag end fordi, han fandt det særlig godt. Og det er
faktisk ondt sagt mod en bestyrelse, som gør alt andet end at blæse på medlemmerne, men netop
forsøger at stille alle tilpas. I dette tilfælde måske lidt for meget idet det vedtagne forslag, hvor
rygmærker tillades indenfor visse størrelsesnormer, i stedet for at stille alle lige tilfredse, risikerer i
stedet at stille alle lige utilfredse. Personligt tror jeg ikke, at dette emne kan bære vatterede løsninger
jeg jævnligt præsenteret for argumentationen: "det er ikke ulovligt, men det er ikke i
overensstemmelse med intentionen med lovgivningen" - Og det er måske netop problemet i denne sag,
hvor den fremtidige "ro på bagsmækken" er afhængig af, om alle forstår og accepterer intentionen med
reglen - hvis dette ikke er tilfældet, risikerer vi nye, ørkesløse diskussioner til næste vinter, hvor vi skal
have tiden til at gå med et eller andet.

Mor Iben rejste en anden relevant problemstilling , idet hun påpegede, at vi har så stor offentlighed på
vores hjemmeside, at enhver med ondt i sinde med lethed kan regne ud, hvornår vi hver især ikke er
hjemme og det vil unægtelig være en trist oplevelse at komme hjem til et ribbet hus - især hvis man selv
har inviteret til det. Jeg er tilhænger af så stor åbenhed på vores hjemmeside som muligt, men må
indrømme, at Ibens argumentation holder vand. Bestyrelsen fik medlemmernes opbakning til at tage
stilling til, hvilke dele af vores hjemmeside det vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt at flytte til Log
In området. Og hvis vi så får mere liv på Log In delen, kan det være, at vi også er så heldige at få en
opdateret medlemsliste :o)

Mario rejste en aktuel debat om, hvorvidt landstræffet absolut SKAL placeres i Hejlsminde og om vi
nødvendigvis SKAL deltage i kræmmerfesten lørdag aften. Oplægget var formentlig delvist inspireret af,
dels at kræmmermarkedet i år ikke behandlede os specielt godt i forbindelse med placeringen i teltet,
dels at maden måske ikke var det mest udsøgte - og disse to holdninger var der bred enighed om i
forsamlingen. Udgangspunktet for vores tilbagevenden til Hejlsminde er flere. Vi havde et par rigtig gode
år i Hejlsminde og derfor var der på generalforsamlingen i 2004 under eventuelt bred enighed om at holde
landstræffet fast i Hejlsminde. Der blev dengang ikke diskuteret, om vi skulle deltage i kræmmerfesten
- det tog alle for givet. En anden god grund er, at planlægning af et landstræf er en ret opslidende affære
og ved at holde det samme sted hvert år og tilligemed ikke skal planlægge og forberede lørdagsmiddagen
og festen, tager man en væsentlig byrde af planlæggernes skuldre. Men også jeg må erkende, at årets
oplevelse ikke var af de bedste på pladsen. Som udgangspunkt kan bestyrelsen til enhver tid vælge en
anden placering, et andet indhold osv. osv., da behandlingen af emnet i 2004 ikke indebar en afstemnings-
beslutning, men alene en bred tilslutning under eventuelt.

Spørgsmålet er så, hvad man eventuelt skulle ændre?

Man kunne vælge at sige, at træffet holdes i Hejlsminde, men uden deltagelse i kræmmerfesten. Det ville
nok som udgangspunkt blive en lidt tam fornøjelse, da vi befinder os på en campingplads og ikke må støje
efter klokken 23.00. Desuden gav arrangørerne både redeligt og rimeligt udtryk for, at de nok ikke ville
kunne magte den store ekstrabyrde det er også at skulle sørge for festmiddag og fest.

Et andet forslag var at lade landstræffet "vandre" rundt i landet år for år. En rigtig, rigtig god ide, som ville
bringe os rundt i landet og som ville fordele rejseafstanden for medlemmerne mere rimeligt, end når vi er
fastliggere. Det eneste rigtig svage punkt i forslaget er, at det ville forudsætte nye arrangører fra sted til
sted og uden at fornærme nogen, tør jeg godt påstå, at det vil blive endog meget svært at finde folk til at
planlægge landstræffet fra år til år - og landstræffet må bare ikke kikse!

Den måske mest farbare vej til en kvalificeret ændring af landstræfkonceptet kunne være at holde det i
Jylland hvert andet år og på sjælland hvert andet år. På den måde fik vi set lidt mere af landet, rejseafstanden
blev fordelt mere rimeligt og jeg tror, det vil være muligt at finde arrangører til at stå for træffet på Sjælland
hvert andet år. Om ikke andet skal jeg da gerne flytte augusttræffet i Næstved til begyndelsen af juli og
ophøje det til landstræf. I Jylland kunne man så vælge Hejlsminde med eller uden kræmmerbespisning og
vælger man uden, er det jo stadig tilladt at deltage i festen og dansen, hvis man har lyst, eller man kunne
vælge en helt anden placering.

Så værsgo bestyrelse - så er der lidt at bruge bestyrelsesmøderne til :o)

Endelig rejste et modigt medlem debatten om Shadow maskiner kontra ikke Shadow maskiner. Baggrunden
for at tage hul på denne debat var, at ud af de deltagende maskiner på landstræffet var 10 - 12% ikke
Shadows og spørgsmålet var så, om man på dette grundlag kunne tillade sig at kalde sig en Shadowklub.
Inden jeg går videre med dette tankespind, er det vigtigt lige at gøre opmærksom på, at jeg selv er en af de
farisæer, som ikke mere kører Shadow og min anskuelse af problematikken vil selvfølgelig være præget af
dette forhold.

Nu er sproget og den menneskelige hjerne jo nogle pudsige størrelser, så når mine ører registrerer spørgsmålet
om hvorvidt vi kan kalde os en Shadowklub, så opfatter min hjerne ikke spørgsmålet som en indirekte måde at
spørge på, om vi bør skifte navn. Det min hjerne opfatter, er nærmere noget i retning af: "Hvad synes I andre?
Er det ikke ved at være tid til at få luset ud i alle de ukurante kværne, som invaderer vores klub. Og helt
ærligt: Det synes jeg faktisk er et både rimeligt og relevant spørgsmål. Til gengæld synes jeg også, at man
skal have styr på logistikken, målsætningen med en eventuel ændring af reglerne samt konsekvenserne af en
ændring, inden man danner sig alt for hug og stikfaste meninger.

Reglerne i dag er skruet sådan sammen, at man kan være medlem med en anden maskine, hvis man havde en
Shadow, da man meldte sig ind eller hvis man er nært beslægtet med et andet medlem. Da begrundelsen med
de 10 - 12% maskiner med anden etnisk herkomst på landstræffet blev fremført, replicerede formand Jan ved
at bemærke, at så var der måske nogle flere Shadowkørere, der skulle deltage i træffet og det var faktisk ikke
helt dårligt set, hvis vi kigger på den faktuelle logistik omkring disse maskiner. I skrivende stund er der 223
medlemmer i klubben, heraf er 7 maskiner af anden etnisk herkomst, svarende til 3% og ikke 10-12%. De 6 af
disse 7 maskiner tilhører medlemmer med et lavt medlemsnummer (mellem 1 og 110). Den syvende maskine har
ganske vist et medlemsnummer over 200, men medlemskabet er begrundet i et nært slægtskab med et medlem
med medlemsnummer under 50. Det er med andre ord en lille gruppe fra den gamle garde, som har valgt at skifte
maskine og for at det ikke skal være lyv, deltog samtlige 6 maskiner fra den gamle garde på landstræffet og skabte
dermed den alarmerende fordelingsprocent på 10 - 12 stykker (i parentes skal nævnes, at farisærmaskinen med
det høje medlemsnummer ikke deltog, men det gjorde ægtefællen på sin Shadow).
Så foreløbig fortæller logistikken os

* At der er tale om ca. 3%
* at det er medlemmer med stor anciennitet, som skifter maskine
* at disse medlemmer er trofaste deltagere i klubbens arrangementer

Og så kan det tilføjes, at de fleste af disse medlemmer også er en del af klubbens organisatoriske rygrad.

Den beskrevne logistik giver imidlertid ikke anledning til ikke at foretage sig overvejelser om disse medlemskaber,
men den giver et billede af indsatsen og prisen holdt op imod formålet med eventuelt at ændre reglerne. Og netop
formålet med en eventuel ændring er interessant. På generalforsamlingen blev dette emne kun lige berørt, men i
andre sammenhænge er der dukket flere forskellige begrundelser op:

* Frygten for at en anden klub med ondt i sinde, lister sig ind ad sidedøren, kupper klubben og løber med værdierne.
Det ER faktisk sket for klubber med store værdier - klubhus o. lign. Jeg har svært ved at forestille mig dette scenarie
i Shadowklubben og hvis det virkelig skulle ske, at en ondsindet klub får øje på os, lyder det som en noget besværlig
metode. Kassererens pegefinger og en boltsaks, så hoster han sgu nok op med de 4 kr. og 30 øre, vi har i kassen.

* Faren for at klubben udvandes som Shadowklub, så der til sidst er færre Shadows end andre maskiner.
Teoretisk set absolut muligt, men udviklingen indtil nu indikerer på ingen måde, at det skulle ske.
Faktisk tror jeg, at Shadowmaskinernes død (en stor del er fra firserne og det er efterhånden svært at skaffe
reservedele) er en væsentligt større fare for klubbens eksistens end risikoen ved de nuværende regler for medlemskab.

* Utilfredshed med at ikke Shadow kørere har lige så stor indflydelse på klubbens udvikling og beslutninger som
Shadowkørere. Denne begrundelse kan jeg ikke forholde mig til - det har et eller andet at gøre med grundlæggende
værdinormer og holdninger.

Uden at værdilade disse begrundelser kan man jo sige, at det er vægten af disse, som skal holdes op imod
logistikken og prisen for en ændring af medlemskriterierne.

Endelig kan en ændring af medlemskriterierne betyde mange ting - man behøver jo ikke nødvendigvis at smide
folk ud af klubben, fordi man ændrer reglerne.:

* Man kunne vælge at fjerne de nugældende regler for alle fremtidige medlemmer
* Man kunne vælge at gøre ikke Shadowkørere til betamedlemmer uden stemmeret
* Man kunne vælge at gøre fremtidige ikke shadowkørere til betamedlemmer uden stemmeret og lade
nuværende ikke Shadowkørere være alfamedlemmer på dispensation.

Alt sammen forskellige niveauer af en alfa/beta tænkning, som jeg ved, har tilhængere i klubben. Hvordan mine
lidelsesfæller ville reagere på at blive betamedlemmer eller alfamedlemmer på dispensation, kan jeg ikke udtale
mig om, men min reaktion er næppe nogen i tvivl om.

Personligt finder jeg ikke nogen af begrundelserne valide og jeg finder prisen for en ændring af reglerne urimelig
høj for klubben. Heldigvis fandt generalforsamlingen heller ikke overvejelserne værdige og det er jeg da rigtig
glad for. Og for nu også at svare på det oprindelige spørgsmål, synes jeg at SHOCDK er et fint navn og at vi
godt kan være bekendt at bruge det, også selv om 7 ud af 223 maskiner er af anden etnisk herkomst.


Msh

Ken 041

Plat eller krone?
En motorcyklist kører ud ad motorvejen
Mens han overhaler en bil, banker han på bilens sidevindue.
Føreren åbner vinduet og ser spørgende på motorcyklisten.
Motorcyklisten: - Har du nogensinde kørt på en Honda motorcykel?
- Nej, det har jeg ikke.
Motorcyklisten kører videre, indtil han ser den næste bil.
Mens han overhaler den, banker han på sidevinduet. Føreren åbner vinduet.
Motorcyklisten: - Har du nogensinde kørt på en Honda motorcykel?
- Nej, det har jeg ikke.
Pludselig er der en kurve på vejen. Motorcyklen ser den for sent og kører af vejen lige ned i en grøft.
En bil stopper og en mand løber over til den uheldige motorcyklist.
Han er dækket af blod og er tydeligvis døende mens han spørger:
- Har du nogensinde kørt på en Honda Motorcykel?
- Ja, det har jeg. Jeg havde en Honda for 20 år siden.
- Ved du, hvor bremserne sidder?


Marts 2008
2008 - here we come!!!
Endelig skiftede vi kalenderblad og trådte ind i marts måned - denne for os MC'ister så forjættede dato,
hvor vi igen må sætte os i sadlen og tage hul på den nye sæson. Ikke fordi vi kan påstå at vinterlivet på
hjemmesiden har været kedeligt (det ville vist være synd at sige), men når vi ikke kan lufte skyggerne,
kan vi da i det mindste lufte meningerne.

Men nu kommer det, det hele handler om - at komme ud og trille og få nogle gode oplevelser både
sammen og hver for sig. I skrivende stund rumsterer vejrguderne ganske vist en smule endnu, men lur mig,
om ikke kørevejret er lige om hjørnet.

Der ligger en lang række spændende arrangementer i kalenderen og venter på os - både gamle traditionsrige
oplevelser og nye, spændende tiltag. Det første SHOCDK - arrangement bliver besøget på Næstved Unge
Center og Produktionsskole i slutningen af april. Det er en gentagelse fra sidste år, hvor det var en kæmpe
succes, både for produktionsskolen og for os. Vejret var med os, ungerne fik en kanon oplevelse med
prøveture og det hele og vi havde en skøn sæsonstart med samvær i festligt lag. Lad os håbe, at vejret og alt
det andet flasker sig lige så godt i år.
Som noget nyt kommer der et Falstertræf i slutningen af maj, som er røget på kalenderen som afløser for
Kalundborgtræffet i Poul's "Hammershus". Det bliver rigtig hyggeligt og spændende at holde træf i den ende
af landet. Tøserne tager på træf i begyndelsen af juni - så får vi andre endelig et par friaftener! I midten af juni
er der helt sikkert en flok, som kører til Holland og i begyndelsen af juli mødes vi til landstræf i Hejlsminde.
Dette træf er traditionen over alle traditioner - kun i jubilæumsåret har vi svigtet Hejlsminde til fordel for
Byllerupbov - hvor fa'en det så end ligger - men nu er vi så tilbage igen med fællestur, kræmmerfest,
generalforsamling, rygmærkedebat og hele pibetøjet (bare det snart var juli!). Det næste nye spændende tiltag
i slutningen af juli er Danmark rundt med løbende af- og påstigning. En rigtig super ide, som den gamle
redacteur forventer sig meget af. I begyndelsen af august kommer Næstvedtræffet, som også er blevet en
tradition med særlig forplejning og underholdning, som de tidligere deltagere sikkert kan berette om.
I slutningen af august går turen igen til Holland og endelig håber vi, at nogen vil påtage sig at arrangere en
hyttetur som afslutning på sæsonen.

På Shadowbloggen på Motorcykelgalleri.dk læste jeg om et medlem, som ikke mente, at
SHOCDK kunne byde på andet eller mere en bloggen på MC-galleriet - han har sgu da glemt at kigge i
kalenderen!

Lad os ryste vinterstøvet af os og komme i gang med sæsonen


Ken 041

Plat eller krone?
Jeg har problemer med min hund. Den løber efter motorcykler!
- Jamen, det er vist ganske normalt!
- Jo, men han graver dem ned i haven!



December 2007
2007 går på hæld.
Endnu en herlig sæson har nået sin afslutning og vi landede året med 206 medlemmer - rigtig flot!
Aktivitetsmæssigt har der været en fin blanding af traditionsrige og nye initiativer. Sæsonåbningen med
deltagelse i Åbent Hus arrangementet på Næstved Unge Center og Produktionsskole blev en stor succes og
gentages i 2008 den 26. april. "Hammershustræffet" blev gennemført for sidste gang, tøsetræffet rullede
igen og Hejlsminde måtte atter lægge festtelt til vores landstræf - et super træf, hvor selv anselige
vandmængder i den bløde undergrund ikke kunne ødelægge humøret og teamånden. Næstvedtræffet blev som
sædvanligt anderledes med live-musik, Rita i stripperstangen og Tommy på scenen (ulykkeligvis med tændt
mikrofon). Sæsonen lukkede med hytteturen til det nordjyske - det er rigtig glædeligt, at bekendtskaberne
også kan holde til den slags arrangementer. I november blev der så afholdt skruedag for begyndere - desværre
var det kun den planlagte dag på Sjælland, som blev til noget. Det blev til gengæld en fin dag og deltagerne
havde stort udbytte af deltagelsen. Den gamle redacteur vil gerne takke alle medlemmerne af SHOCDK for en
fin sæson og en masse herlige timer sammen med vennerne.

Vi kan allerede nu begynde at glæde os til næste sæson, hvor der ud over de faste arrangementer også bliver
plads til nogle nye - heriblandt træf på sydhavsøerne og et Danmark Rundt med løbende af- og påstigning. -
så der er lagt op til endnu en spændende sæson i gode motorcykelvenners lag.


Ken 041

Plat eller krone?
Kære brevkasse....
I den seneste tid har min kone opført sig mærkeligt, hun kommer sent hjem
fra arbejde og hun er tit i byen med veninderne, men når jeg spørger om,
hvem det er, siger hun bare: "Det er ikke nogen du kender",

Når jeg ringer til hendes mobiltelefon, er det nogen gange en mand, der
tager den, og forleden, da jeg ville række hende telefonen, da den ringede,
blev hun vred og råbte, at jeg aldrig måtte røre hendes telefon.

Når hun kommer sent hjem fra arbejde, så bliver hun kørt hjem og bliver
altid sat af et stykke fra vores hjem, så en dag, jeg ville se hvem der
kørte hende hjem, sneg jeg mig ud i indkørslen og gemte mig bag min MC, men
da jeg kiggede ned, så jeg, at den lækkede olie.

Så nu er det, jeg spørger: Tror du, det er normalt, at den lækker lidt
olie? Den har jo kun kørt 20.000 KM..!!!

Hilsen
Den Bekymrede


Juli 2007
Så er vi efterhånden nået hen midt på sæsonen - sommervejret har ikke været for godt
ved os, men det standser som bekendt ikke ægte skygger (siger redaktøren, som kører Kawa)!
Sæsonen blev i år skudt i gang med deltagelse i "Åbent Hus" på Næstved Produktionsskole
- en kæmpe succes, hvor 35 deltog i lørdagsarrangementet og ikke mindre end 29 valgte at
blive til søndag og få en hyggelig lørdag aften i venners lag. Det er allerede nu besluttet
at gentage succesen til næste år og så bliver vi forhåbentlig lige så mange eller flere.

I begyndelsen af juni var seks seje shadowsild på tøsetræf på Campen og havde - efter hvad
de selv siger - en superfed tur (et udsagn, som vi mænd har svært ved at tage seriøst). Samme
weekend var nogle stykker af os med til at hjælpe Mario ind i de semivoksnes rækker - en herlig
fest med bægerklang og 1. klasses underholdning i form af den irske sanger Dessie Higgins, som
hurtigt fik cementeret, at shadowfolket godt kan lide irsk musik. Senere samme måned trodsede
en 12 - 14 stykker vandmasserne, monterede pontoner på motorcyklerne og mødtes i "Hammershus"
- eller mere præcist - Poul's sommerhus i Kalundborg. Det lykkedes ikke at komme ud og køre,
men de hyggede sig gevaldigt. Hammershustræffet har været fast programpunkt i adskillige år,
men denne gang var sidste gang, idet Poul og Linda har besluttet at sælge herligheden. Poul
fortjener en stor tak for de mange gode træf, vi har holdt på hans lille oase.

Landstræffet blev den vanlige store begivenhed med en omhyggelig og professionel planlægning
og rekordtilmelding på 62 skygger. Det er meget meget meget skønt at opleve landstræffet med
så mange deltagere - nye som "gamle" medlemmer - med 100% enighed om, at vi skal hygge os med
hinanden, være positive og - ikke mindst - være værdige repræsentanter for vores race! Det var
vi i alle forhold - på campingpladsen, i byens festtelt om lørdagen og på køreturen i det skønne
opland. For den gamle redacteur betyder det alt, at vi er med til at fremme det positive syn på
motorfolket og at medlemmer med sindsro kan medbringe deres ægtefæller, børn og teenagedøtre på
vores træf uden at have nerverne uden på skjorten - så hermed af hjertet tak til alle "skygger".

I skrivende stund er ca. 20 skygger i Norge for at blive nordiske mestre i at køre i hårnålesving.
Det bliver spændende at høre om deres tur, men jeg har været i kontakt med dem og de stortrives i
den norske natur - undertegnede har selv kørt deroppe og det er en fantastisk oplevelse.

Den anden weekend i august går det så løs med træffet i Næstved. Det er årets sidste indenlandske
telttræf og chancerne for tørt vejr er store og skulle det endelig gå helt galt, kan vi faktisk
rykke indendørs og få en god oplevelse ud af det alligevel. Jeg er nødt til at benytte anledningen
til at opfordre alle, som har tid til det, til at deltage i dette lidt anderledes træf - hvorfor
det er anderledes ved de, som har deltaget før og det bliver ikke mindre anderledes i år.

Efter Næstvedtræffet kommer det internationale træf i Holland og sæsonen sluttes af med hyttetur
i Nordjylland og to "skruedage" - 1 i Jylland og 1 på Sjælland (se kalenderen)

Kolonnekørsel. Selv om vi nu er langt inde i sæsonen, vil jeg alligevel slå et slag for sikkerheden i. f. m.
kolonnekørsel. Selv om der er et udmærket link på vores hjemmeside til reglerne for kolonnekørsel
og selv om reglerne ofte udleveres ved vores træf, tør jeg godt påstå, at der er nogle, som ikke
sætter sig grundigt ind i disse, enten fordi de ikke er opmærksomme på dem eller fordi, de mener at
have styr på tingene. Lad mig sige det rent ud: De medlemmer af klubben, som har fuldstændig styr
på reglerne, kan tælles på 1 hånd!!!!!!! Resten af os vil have gavn af en genopfriskning i varierende
omfang. Når jeg tillader mig at være så direkte, skyldes det, at kolonnekørsel er dødsens farlig -
ikke bare for en selv, men også for de 10, 20 eller 30 andre, man kører sammen med! Urutinerede
kolonnekørere laver ofte fejl - kører for tæt, sakker for meget agterud, osv osv. Men også rutinerede
kolonnekørere kommer ind i mellem i en uvant situation og laver fejl. Så sent som på hjemturen fra
Hejlsminde i år kom en særdeles rutineret kolonnekører i en situation, som foranledigede vedkommende
til at vurdere, at det var rigtigst at skifte bane - DET ER ALDRIG RIGTIGT AT SKIFTE BANE!!!

Pointen i dette er, at vi alle skylder os selv og vores medkørere at gøre vores pragtfulde køreture
rundt om i landet så sikre og trygge som muligt - der er rigeligt med idioter omkring os, som vi skal
holde øje med.

Den anden ting i forbindelse med fællesture, som fortjener en bemærkning er, at fællesture i SHOCDK
regi skal være en fornøjelse for alle. Dette betyder f. eks. at hastigheden altid tilstræbes tilpasset
den "svagest" kørende. Føler du, at det går lidt for stærkt, så sig det til stifinderen ved førstkommende
stop - Han eller hun vil til enhver tid tilrette kørslen, så du føler dig tryg, men det forudsætter jo,
at du gør opmærksom på problemet.

Der kan være andre situationer, hvor man kommer under pres eller virker irriterende på sine medkørere.
Som eksempel kan jeg bruge mig selv. Jeg er diabetiker og kan - hvis omstændighederne er uheldige - have
brug for 10 minutters ekstra pause, for at få reguleret blodsukkeret. Hvis jeg ikke gør opmærksom på en
sådan situation og stifinderen annoncerer afgang, sidder der pludselig 30 kørere med hele udstyret monteret
og bliver irriteret på mig, fordi jeg fedter rundt i stresset tilstand og forhaler afgangen eller endnu
værre - kører før jeg er klar. Man behøver ikke blæse sit problem ud i en megafon, men sig det til stifinderen,
så annoncerer han bare 10 minutters ekstra pause.

Dette er blot et enkelt eksempel - der findes givetvis andre situationer, hvor en kører har behov for et
eller andet - Pointen er stadigvæk, at alle skal have en god oplevelse, når vi kører fællesture, så du skal
ikke tøve med at give lyd, hvis du har behov for det.

Ken 041

Plat eller krone?
En mand kom hjem fra arbejde, satte sig ned i sin favoritstol, tændte for TV'et og sagde til sin kone:
"Hurtigt, giv mig en øl, før det starter."

Konen kiggede lidt forundret på ham, men hentede en øl. Da den var drukket, sagde han:
" Hent mig en øl til. Det skal lige til at starte."

Denne gang så hun lidt vred ud, men hentede en øl til. Da den var drukket, sagde han:
"Hurtigt, en øl til, det kan starte hvert sekund."

"Så er det nok!" råbte konen. "Din skiderik! Du kommer valsende ind, siger ikke engang hej,
slår din fede røv ned i en stol og forventer, at jeg opvarter dig som en anden slave! Er du ikke
klar over, at jeg slider hver dag med indkøb, madlavning, rengøring, vask og strygetøj?"

Manden sukkede: "Shit - nu startede det."

April 2007
Så kom det - Foråret!!!
Og solen - og MC-sæsonen - og Bakkeåbningen - og forhåbentlig en god, lang sommer
med masser af oplevelser sammen med MC-vennerne. Og der er mange af os efterhånden
- 210 i skrivende stund! Tallet falder nok lidt, når kontingentindbetalingerne gøres op,
men der kommer også altid nye til, så mon ikke 2007 bliver året, hvor vi stabilt runder 200
aktive? Og hvad giver det os så? Tjah - først og fremmest giver det en masse nye venner
med en masse gode ideer og initiativer, som kommer os alle til gavn. Så giver det en masse
liv på hjemmesiden, hvilket vi allerede har nydt godt af i denne vintersæson, hvor vi har
kunnet konstatere en stigende aktivitet på nettet. Man kan ikke påstå, at alle dialogerne
har været lige åndrige. Til tider har de været noget surrealistiske, men også ganske morsomme
og det er vel i grunden det, det hele handler om - at have det sjovt med hinanden uanset om
nærheden er fysisk eller virtuel. Nu, hvor sæsonen stunder til, er det også tid til at byde alle
de medlemmer, som er kommet til i vinterens løb, rigtig hjertelig velkommen i klubben.
Forhåbentlig bliver jeres medlemskab til stor glæde for jer og "vi gamle" håber at møde rigtig
mange af jer på årets mange arrangementer.

Sæsonstarten er også et godt tidspunkt at minde om klubben vedtægter - pkt. 2.2 til 2.6:
2.2 Det er en selvfølge at færdselsloven og den øvrige danske lovgivning overholdes i SHOCDK regi.
2.3 Der må under ingen omstændigheder indtages ulovlige rusmidler af nogen art, ved arrangementer
    i SHOCDK.
2.4 Der må ikke nydes øl / spiritus eller rusmidler, før og under køreturene i SHOCDK regi.
     (som det f. eks. også håndhæves af SHADOW klubben i Holland).
2.5 Den af klubben offentliggjorte beskrivelse for kolonne-kørsel skal overholdes.
2.6 SHOCDK - medlemmer skal i klubregi udvise en kørsel og adfærd der ikke provokerer
den øvrige befolkning og trafik, men derimod medvirke til større accept af motorcyklister, fra
    den øvrige befolkning, via opførsel og køremåde. Ovenstående fremhæves ikke for at løfte
    pegefingeren på nogen måde, men fordi det gennem hele klubbens historie har været en af
    grundpillerne i klubbens liv og profil, at vi i klubregi agerer ansvarligt og efterlever klubbens vedtægter.

Nok om det - nu handler det om at komme på vejen og få nogle oplevelser.
Første arrangement er Åbent Hus arrangementet på Næstved Produktionsskole den 28. april
(se beskrivelsen andetsteds på forsiden), hvor der forhåbentlig kommer rigtig mange.
Husk at give besked på hjemmesiden eller til Ken 041, hvis I kommer, så vi kan sørge for, at
der er mad til alle.
God sæson
"Den gamle redacteur"

Plat eller krone?



Februar 2007
Den gamle redacteur Kigger tilbage - og frem!.
SÆSONEN ER DØD - SÆSONEN LEVE!
Til trods for at man stadig sidder og venter på vinteren, er der kun en måneds tid til at
MC - forsikringen træder i kraft igen! Og en aktiv mc - forsikring betyder ikke blot, at man
må køre igen - det betyder også, at man snart skal møde vennerne igen. For det er en af
de ganske særlige ting ved Shadowklubben. Til trods for at vi ikke har et samlingssted, hvor
vi mødes en gang om ugen, går der alligevel lidt familiefølelse i det hele - på godt og ondt.
Og på ondt er såmænd meget begrænset. Min dårligste oplevelse sidste år var et pitstop på
Roskilde Havn en aftenstund. Samtalen faldt på klubaktiviteter og et af vores nyere
medlemmer gav udtryk for nogle ønsker og da jeg bemærkede, at det ikke var forbudt selv at
arrangere noget, blev jeg omgående banket 12 meter ud i havnebassinet med bemærkningen:
"Nu er der jo nogen af os, som stadig skal passe et arbejde"! Hvis tumpen kendte mine
arbejdstider, ville han både få åndenød og røde ører, men han kan jo gi' en fadbamse ved
lejlighed, hvis mandsmodet rækker så langt! Ellers var det et år med lutter gode oplevelser:
Træf på Touringcamp, Jubilæumstræf mit Lederhosen und grosse Schweinerei, Landstræf i
Næstved, Hyttetur i det jyske og mange andre arrangementer. Mor Iben fik en flyvende
hollænder, Jan fik førstepræmie for sin VTXikkeshadow, Niels sang solo, Michael gik over til
en 1-cylindret 550'er, Roland fik startet sin maskine (langt om længe), Holger tog mod til sig
og susede rundt i Sønderjylland på en 50ccm Aprilia, Benjamin tog Morfar med på træf, Mario
sang sig ind på Richterskalaen med 6,4 og sådan kan man blive ved - jo, det har været et
godt år for Shadowklubben!

Og programmet for 2007 ser vildt spændende ud. Alle de gamle kendinge er der: Træf hos
Poul i Kalundborg (Hammershus), landstræf i Hejlsminde og luksustræf i Næstved. Men
derudover er der en række nye spændende tiltag: Deltagelse i Åbent Hus på Næstved
Produktionsskole, Tøsetræf på Campen (Hvad skal alle vi mænder dog tage os til imens????),
Norgestur!!!!!!!!, efterårstræf i Nordjylland samt 2 skruedage i november (1 i Jylland og 1 på
Sjælland). Programmet har aldrig været mere spændende og mere omfattende. Det svære bliver
at skulle vælge noget fra, hvilket kan blive nødvendigt, hvis ikke en skilsmisse skal lure i
horisonten.
Bundlinien i det hele er: Man kommer sgu til at savne samværet og rødderne (selv Roland) og
et er at mobbe dem i vintermånederne på hjemmesiden, men det er nu alligevel bedst at kunne
gøre det face to face.

Plat eller krone?
Betjenten:   Må jeg se kørekortet?
Bilisten:      Jeg har ikke noget. Det er inddraget efter for mange hastighedsbøder...
Betjenten:   Må jeg se registreringsattesten?
Bilisten:      Jeg har ikke nogen, jeg har stjålet bilen...Ved nærmere eftertanke...jeg så
                 registreringsattesten i handskerummet, da jeg lagde pistolen derned...
Betjenten:   Er der en pistol i handskerummet????
Bilisten:      Ja, jeg lagde den derned efter jeg havde skudt ejeren af bilen og lagt ham i bagagerummet...
Betjenten:   Er der et lig i bagagerummet???
Bilisten:      Yep...
Efter denne omgang beslutter betjenten at tilkalde sin overordnede. Der gik et øjeblik, så var
bilen omringet af politibiler...
Overbetjenten til bilisten: Må jeg se kørekortet?
Bilisten:      Selvfølgelig, her er det!
Det var OK.
Overbetjenten:  Må jeg se registreringsattesten?
Bilisten:      Selvfølgelig, her er den!
Den var OK
Overbetjenten:  Må jeg se handskerummet?
Bilisten:      Selvfølgelig!
Det var tomt.
Overbetjenten:  Må jeg se bagagerummet?
Bilisten:      Selvfølgelig!
Det var tomt.
Overbetjenten:  Det forstår jeg simpelthen ikke. Betjenten kaldte og råbte, at du ikke havde kørekort,
                 havde stjålet bilen, at der var en pistol i handskerummet og et lig i bagagerummet..????
Bilisten:      Jeg tør vædde med, han også sagde jeg kørte for stærkt...



August 2006
"Mor" Iben har ordet.
Tilbageblik - Bylderup Bov.
Det hele startede for 10 måneder siden - for at være helt nøjagtigt, så startede det
med lidt snak på vej hjem fra Holland sidste år, lidt mere snak om det, og kulminerede så
med et bestyrelsesmøde i oktober.

Skulle vi gøre det, stort arbejde, kommer der nogle, kan vi magte det, hvor skal vi holde
det, hvordan gør vi det, kan det løbe rundt, hvad med musik, kan vi skaffe sponsorer,
fællesturer, hvem gør hvad, hvornår osv. osv.

På trods af alle vores mange hvem, hvad, hvor, hvordan - bekymringer, besluttede bestyrelsen
at kaste sig ud i projekt - 5 års fødselsdag!!!!!!!

Jagten gik ind… efter et sted at holde et større træf, Touring Campen ville ikke have os
midt i feriesæsonen, så hvor finder man så lige et sted, hvor et ukendt antal glade Shadowitter
kunne få lov til at feste.

Det gjorde man så nede i Sønderjylland hos Peter, havde Jan hørt, og han kunne også
lave god mad, havde Jan også hørt, så vi ilede derned - til Bylderup Bov, da jeg hørte
det navn troede jeg det varen sygdom, men til min store overraskelse så var det et STED
- på landkortet. Godt nok langt ude på landet, men hvad gør det. Stedet var PERFEKT, og
der var kun Peters får og heste som ville blive utilfredse, hvis vi larmede for meget.

Stedet var fundet, men jagten fortsatte på sponsorer, uden en økonomisk indsprøjtning
til hjælp for betaling af musik, telt osv. var det stadig svært lave et træf uden det ville koste
en halv bondegård at deltage.

Det lykkedes også. En kæmpe tak skal lyde til V-custom, Danish Custom Import, Hein Gericke (Karla),
Linnets MC, Honda og vores anonyme glade giver. De kære mennesker fra de nævnte firmaer
gjorde det muligt at lave et træf, uden at vi skulle pantsætte hele Lennarts varebeholdning af
klubtøj.

Der var så også mange andre ting der skulle på plads. Invitationer, tilmelding, betalinger,
udenlandske betalinger, logo til træfmærke, T-shirts, bånd til at have om armen, priser,
planlægning af fællesture og jeg kunne blive ved i evigheder, men det vil jeg ikke kede jer med.

Planlægning er en ting, men så begyndte tiden at nærme sig, hvor tilmeldingsfristen udløb.
Nogle af os havde begyndende nervøse trækninger, men det fandt vi ud af, var alt for tidligt
at have det. Det væltede ind med tilmeldinger, spørgsmål både på dansk, tysk, engelsk, norsk
osv., så undertegnedes computer vat tæt på at skrive TILT ud over hele skærmen. Mailboksen
brokkede sig, og det var med at holde tungen lige i munden.

Så kom det endnu mere spændende - et er tilmelding, men betaler folk også??? Jeps det
gjorde de. Lennart var tæt på at hive håret af sig selv. Der kom en masse "sjove" kontoudtog
fra banken med udenlandske overførsler, og jeg skal komme efter dig, men ved fælles hjælp, og
nogle telefonsamtaler lykkedes det til sidst at skrive betalt ud fra alle tilmeldte. Godt nok så min
bankdame mere og mere mistænksom ud, hver gang jeg kom med Euro i kontanter, for at få dem
vekslet og overført til vores træfkonto. Hun lignede en der troede jeg lave forbudte handler med
udlandet!!! Hun havde vist aldrig hørt om internationale motorcykeltræf, men det har hun nu.

Så kom dagen før dagen, og så var det ikke kun nervøse trækninger, næh nu hang nerverne
uden på tøjet. Havde vi glemt noget? Ville folk mon få det sjovt? Mon det kommer til at gå
godt, osv, osv.

Vi drog en lille flok ned til Bylderup Bov for at bygge en træfplads, med indtjekning, parkering
og hvad der nu ellers skulle til. Vi forsøgte at få de lokale indbyggere - hestebremser og
tordenfluer (vistnok kaldet gnavpander på jysk) til at finde et andet sted og gnave i folk, men
det fattede de ikke. Da træfpladsen var klar, teltene hejst og kaffen var drukket, kørte vi
tilbage til Vejen, for at fortære et nogle pizzaer i stor størrelse, og vælte omkuld hos Jan og Rita.

Så kom den store dag. Rita og undertegnede drog som det første ned på Vejen apotek for at
købe hele deres beholdning af myggespray, Gå væk dyr, noget til inden man bliver bidt, noget til
efter at man er blevet bidt, noget til kløe, og endelig noget til mig, da jeg havde taget forskud
på glæden ved et møgdyr, der havde bidt - godt og vel. Så kunne vi ikke gøre andet end at
vente på at folk dukkede op. Det gjorde de, og resten er der egentlig ikke så meget at sige til,
udover at det var en herlig fest, og det var skønt at se, at alle så ud til at hygge sig.

Det er et stort arbejde at stable sådan et arrangement på benene. Det har fyldt meget i tilværelsen
de sidste 10 måneder, men når man så sidder og tænker tilbage på det hele, sådan en fredelig
lun sommeraften, hvor det hele er godt overstået, så kan jeg kun for eget vedkommende sige.
Det var sku det hele værd.

Vi har fået mange dejlige tilbagemeldinger både fra Danmark og fra vores udenlandske venner.
Positive og glade hilsener fra mennesker der har haft det godt og rart. Tak for de pæne ord, og
det kan da være, at vi kaster os ud i sådant et projekt en anden god gang. En stor tak til alle jer
der kom og var med til at holde et hammergodt træf, tak til alle jer, der hjalp til med planlægning,
fællesture, opstilling, vagter, og hvad der elles dukkede op, tak til Peter for herlig mad, og alle
tiders service og sidst men ikke mindst, tak til vores sponsorer.

Msh
Iben

Redaktøren har ordet.
Klokken er netop nu 01.00 og jeg har lige været ude og putte luft i hundene. Vejret er pragtfuldt,
køligt og alligevel mildt. Men næseborene lyver ikke - natteluften har den klarhed og skarphed,
som med usvigelig sikkerhed varsler efterår. Og dermed er motorcykelsæsonen også godt på vej
ind i sit efterår. Vi kom sent i gang i år - til gengæld har vi jo haft en sommer, som siger spar to
til alt - rekordvarme i juli, rekordtemperaturer og en MC-sæson helt i særklasse. Vi har besøgt
Turklubben Ho Bugt, vi har været til Shadowtræf i Bayern, Vi mødtes på Campen, vi har haft et
forrygende 5 års jubilæumstræf i Sønderjylland og vi er absolut ikke færdige endnu. Landstræffet
i Næstved om nogle få dage, Shadowmeeting i Holland kort efter og senere hyttetur ved Herning.
Der har været flere lokale 1-dagesture og på Sjælland er der endelig kommet liv i en fast ugentlig
aftentur. Klubbens 172!!!!! Medlemmer har haft - og har stadig - rig mulighed for at lufte "Skyggen"
i klubregi.

Apropos medlemmer, så har tilstrømningen været eksplosiv i år og det er meget glædeligt at se,
at så mange af vores nye venner er aktive både som deltagere og som initiativtagere - det lover
godt for fremtiden. Ligeledes er det meget glædeligt, at Fyn langt om længe er repræsenteret i
flertal i vores klub - Af ukendte årsager har det taget lang tid at få Fyn med for alvor, men nu
er den positive udvikling startet og den virker ofte selvforstærkende.

Lige nu er det vores landstræf i Næstved, som står for døren. Forberedelserne er ved at være på
plads, så nu må vi bare bede til, at vejrguderne ikke er alt for hårde ved os, men lige meget hvad
de byder os, så skal vi nok få en super weekend ud af det.

Msh
Ken

Plat eller krone?
Paven er lige kommet tilbage til Rom efter en tur i udlandet, og han sidder og keder sig på
bagsædet af sin limousine. Han ruller vinduet ned til førerkabinen og siger til sin privatchauffør,
at han vil køre. Chaufføren prøver at overbevise paven om, at det ikke er en god ide, men
paven har bestemt sig og de bytter plads. Paven træder sømmet i bund og drøner afsted. De
bliver så stoppet af en motorcykelbetjent, fordi de kører alt for stærkt. Betjenten kommer hen
til bilen og beder om at se kørekortet. Han kigger en ekstra gang på paven, men kan ikke se
hvem der sidder på bagsædet på grund af limousinens tonede ruder. Han går derfor hen til sin
motorcykel og kontakter stationen:
- Du chef, jeg har stoppet en af de store, som kørte for stærkt.
- Hvis det er et byrådsmedlem, så giv ham 20% rabat.
- Han er endnu større.
- Jamen, hvis det er et parlamentsmedlem, så lad ham slippe med halv pris.
- Det kan vist ikke gøre det. Jeg kan ikke se, hvem det er, men det er paven, der er chauffør.



Juni 2006

Formanden har ordet. Nu, hvor sæsonen for alvor er ved at komme i omdrejninger og
vi alle sammen glæder os til at mødes igen efter en lang vinter, er det tid til at komme
med et par betragtninger:
* Forhåbentlig har man som nyt medlem brugt tid på at læse klubbens vedtægter og
formål. Har man gjort det, vil man vide, at SHOCDK er en klub, hvor "klubhuset" er vores
hjemmeside og at al aktivitet stammer herfra. I vedtægterne kan man også læse "at
medlemskab betinges af at man udelukkende deltager i foreningens arrangementer af
lyst, og ikke fordi man føler sig forpligtet hertil" samt at "medlemmer skal i klubregi udvise
en kørsel og adfærd der ikke provokerer den øvrige befolkning og trafik, men derimod
medvirke til større accept af motorcyklister, fra den øvrige befolkning, via opførsel og
køremåde". Med disse ting in mente skulle vejen være banet for endnu en herlig MC-sæson
i SHOCDK.
* SHOCDK er de enkelte medlemmers mulighed for at være sammen med mennesker der
har den samme interesse i netop Shadow-motorcyklerne, men man skal dog gøre sig helt
klart at det i sidste ende er een selv som skal tage initiativet, til enten at kommunikere
på hjemmesiden eller deltage i træf eller fællesture. Webmaster og klubbens bestyrelse
kan kun være med til at sætte rammerne, men det er medlemmerne der skal fylde dem
ud. * M.h.t. jubilæumstræffet har det været frustrerende at se at der medio maj, efter
næsten 5 måneders annoncering, kun var en snes danske tilmeldinger ud af en medlems-
skare på 150 medlemmer. Det ser dog ud som om der her på falderebet begynder at komme
skub i tilmeldingerne.
* Tordenskjolds soldater kan godt blive trætte, så derfor er det dejligt at se de lokale
initiativer til fællesture eller mødesteder som nogle af vores nye medlemmer kommer frem
med på hjemmesiden. * En ting som er vigtigt når vi mødes, er at vi kender spillereglerne
når vi kører i flok. Hvis man som nyt medlem skal til et træf eller lignende så læs reglerne
for kolonnekørsel igennem inden, så har man hovedtrækkene for hvordan man skal gebærde
sig, og er man i tvivl skal man endelig spørge de "gamle" medlemmer.
En rigtig god sæson til alle!
Med Shadow hilsen
Jan

"Mor" Iben har ordet.
Jubilæumstræf.
Nu kan vi jo godt løfte sløret, for lidt af det, der skal foregå til vores jubilæumstræf.
Vi har fundet nogle gavmilde sponsorer, som har hjulpet både økonomisk og med flotte gaver
vi skal bruge til diverse konkurrencer. Flere af sponsorerne kommer og deltager i træffet, og
har også fået en opgave, og nogle af dem kommer og sætter en bod op. Der bliver rig lejlighed
til at møde nye mennesker, finde gode kontakter, spise god mad, danse, drikke, hygge osv. osv.
Der bliver arrangeret et par fællesture i det sønderjyske, og det er en rigtig god ide at tage passet
med!!!! Hvad angår tilmeldinger kommer de væltende ind i disse dage. Præcis hvor mange vi bliver,
vides ikke endnu, men at det bliver et trecifret antal deltagere, er der næppe tvivl om mere.
Med Shadow hilsen
Iben

Redaktøren har ordet.
Inspireret af de mange nye medlemmer og af formandens indledende betragtninger har jeg ikke
kunnet nære mig for at summe lidt over, hvad man egentlig får for kontingentet i SHOCDK.
* Indledningsvis bør det nævnes, at deltagere i det årlige landstræf får 2/3 af årskontingentet
refunderet som direkte tilskud til træfdeltagelsen.
* Man får en hjemmeside, som holdes fungerende og opdateret med alle de faciliteter, den nu har.
* Man får adgang til en medlemsbutik, som sikrer produktion af t-shirts m.m. med Shadow-logo.
* Man får adgang til ture, træf, m.m. som planlægges og arrangeres af bestyrelsen og af
medlemmerne - for medlemmerne.
* Man får et teknisk - og i øvrigt også socialt - netværk, som man altid kan trække på og som
altid er parat til at hjælpe. * Man får mulighed for - mindst 1 gang om året - at høre Adam (062)
synge "Himmelhunden".
Og der er sikkert flere muligheder for at få smæk for skillingen, men bundlinien er under alle
omstændigheder, at er man selv aktiv og bruger klubben, er kontingentet nærmest symbolsk
- men sidder man hjemme i lænestolen og venter på at stuepigen skal komme med de varme
tøfler, bliver man nok skuffet (og får kolde tæer).
Tilmelding til landstræf i Næstved.
Tilmeldingsblanketten til landstræffet i august skulle være på hjemmesiden nu eller komme det
en af de nærmeste dage. Med 154 medlemmer skulle der være basis for et "monsterfedt" træf
her i jubilæumsåret og året byder ikke på en bedre mulighed for at lære hinanden at kende, så
det er bare med at komme ud af starthullerne og få meldt jer til.

Plat eller krone?
Quantas er det australske luftfartsselskab.
Efter hver flyvning udfylder piloten en fejlrapport, der overfor mekanikerne
synliggør hvilke problemer, der har været med maskinen under flyvningen, som
kræver reparation eller rettelse.
Blanketten er et stykke papir, som piloten udfylder, og som mekanikerne
derefter læser, hvorefter de retter op på problemet. De oplyser så skriftligt
på blankettens nederste halvdel hvilke udbedringer de har
foretaget, og piloten gennemlæser derefter rapporten inden næste flyvning.
Ingen skal påstå, at personalet på jorden og mekanikerne mangler humoristisk sans!
Her er nogle virkelige registrerede klager over manglende vedligeholdelse og
problemer, som Quantas piloter har indleveret, samt hvilken løsning
vedligeholdelsespersonalet har noteret.
Forresten, så er Quantas det eneste større flyselskab, der aldrig har haft en
alvorlig ulykke!

P = Problem indberettet af piloten.
S = Svar noteret af mekanikeren.

P: Inderste hjul i venstre side skal næsten skiftes.
S: Har næsten skiftet inderste hjul i venstre side!

P: Test-flyvningen gik OK, bortset fra, at den automatiske landing var noget hård.
S: Der er ikke installeret automatisk landing på dette fly...

P: Propel nr. 2 får ikke tilført nok propelsmørelse.
S: Tilførsel til propel nr. 2 normal. Tilførslen til propel nr. 1, 3 og 4 er i uorden !

P: Et eller andet sidder løst i cockpittet.
S: Et eller andet er blevet strammet i cockpittet.

P: Døde insekter på forruden.
S: Levende insekter er i restordre...

P: Autopiloten udløser et fald på 200 fod, når flyvehøjden skal fastholdes.
S: Kan ikke genskabe problemet på landjorden !

P: Bevis på læk i højre sides landingsstel.
S: Beviset fjernet.

P: Lyden i samtaleanlægget er utroligt høj.
S: Lyden i samtaleanlægget indstillet til et mere troværdigt niveau.

P: Modstandslåse får gashåndtaget til at sidde fast.
S: Det er ligesom dét, de er der for...

P: Radioen ude af drift.
S: Radioen er altid ude af drift, når den står på OFF.

P: Har en mistanke om revne i forruden.
S: Har en mistanke om, at du har ret!

P: Mangler motor nr. 3.
S: Motoren fundet på højre vinge efter kort eftersøgning...

P: Flyet opfører sig sjovt.
S: Flyet har fået besked på at tage sig sammen, flyve ordentligt og være
lidt seriøst !

P: Radaren brummer.
S: Har omprogrammeret radaren til tale.

P: Mus i cockpittet.
S: Kat installeret."



Maj 2006

Velkommen til hjemmesidens nye faste punkt "Chokeren". Chokeren er blevet til som et
resultat af, at klubben efterhånden har vokset sig så stor, at alle ikke automatisk kender
alle mere. Alle I mange nye medlemmer er (endnu) ikke med i mail- og telefongrupperne
som opstår over tid i en klub, I kender ikke årets gang, traditionerne og alt, hvad der ellers
er med til at skabe klubbens identitet og hjemmesiden har indtil nu ikke været specielt
dynamisk m.h.t. informationer fra bestyrelsen og andre, som arbejder for at skabe og
udvikle en klub, som vi alle sammen er glade for at være en del af. Dette vil vi forsøge at
råde bod på ved at introducere "Chokeren", som nærmest kan betragtes som en nyheds-
og informationsspalte, hvor bestyrelsen, webmaster, redaktør, m.fl. hver måned i
køresæsonen og efter behov i vintersæsonen beretter om, hvad der rører sig i klubben,
hvilke arrangementer der er under planlægning, kommer med gode opfordringer, osv osv.
Vi håber, at Chokeren vil blive et både seriøst og muntert indslag på hjemmesiden og at
den vil blive vel modtaget og vi modtager selvfølgelig meget gerne gode ideer, konstruktiv
kritik og roser.
Med Shadow hilsen
Bestyrelsen

Velkommen
Alle I mange nye medlemmer, som er kommet til i løbet af vinteren, bydes rigtig hjertelig
velkommen i klubben. Vi glæder os til at møde jer og håber, at jeres medlemskab af
klubben bliver en god oplevelse for jer. Vi er jo en internetbaseret og landsdækkende klub
(+ webmaster, som bor i Norges land) og det betyder, at klubbens aktive liv er afhængigt
af, at medlemmerne over det ganske land selv skaber den lokale aktivitet. Bestyrelsen
arrangerer et årligt landstræf - og i år tillige jubilæumstræffet - men kan af gode grunde
ikke skabe den lokale aktivitet fra Gedser til Skagen køresæsonen igennem. Den skabes
af medlemmerne rundt omkring i landet og med 140 aktive medlemmer skulle det ikke
blive svært at få dækket kørebehovet. Så har du en god ide, så er det bare med at
annoncere den på "ud på tur", så skal der nok blive tilslutning.

Jubilæumstræf i juli.
Det vælter allerede ind med tilmeldinger, til vores jubilæumstræf.
Der er kommet over 40 tilmeldinger pt. hvilket må siges at være flot på dette tidlige
tidspunkt. Vi har fået tilmeldinger fra Tyskland, Holland, England og selvfølgelig Danmark.
Sverige, Norge og Belgien har meddelt, at de også kommer, så det bliver et stort træf, og
en god mulighed for at møde gode venner fra andre lande, se et hav af forskellige
"skygger", og hygge sig.
Vi glæder os meget til at holde dette træf.
Håber at vi ser en masse af jer der, og hvis du har lyst til at give en hånd med under træffet,
så lad os høre fra dig!
MSH
Iben

Der er i øvrigt fuld gang i planlægningen - det er jo en anden dimension end vi er vant til
at arbejde med. Telte, musik, bespisning, kolonnekørsel, træfmærker, t-shirts,
tilmelding, økonomi og 1000 andre ting skal være i orden, så der er rigeligt at se til.

Husk i øvrigt, at sidste frist for tilmelding og betaling er 1. juni, så gør det hellere nu,
mens I husker det!!!!!

Tilmelding til landstræf i Næstved.
Tilmeldingsblanketten til landstræffet i august kommer på hjemmesiden i begyndelsen af
juni måned. Af hensyn til planlægningen opfordres til, at man tilmelder sig så hurtigt som
muligt - der er stor forskel på planlægningen, om arrangementet skal tilpasses 30 - 60 -
eller 90 deltagere. Så send tilmeldingen med det samme, hvis du forventer at deltage.
Tilmeldingen er først bindende, når betalingen har fundet sted, så du risikerer ikke noget
ved at give arrangørerne denne hjælp.

Plat eller krone?
En mand er strandet på en øde ø, og er helt alene i 10 år. En dag, da han ser en prik ude i
horisonten, siger han til sig selv: "det er ikke noget skib", og da prikken kommer lidt
nærmere tænker han: "det er heller ikke nogen båd", og da den kommer endnu nærmere
tænker han: "det er heller ingen tømmerflåde", og ud af bølgerne træder den flotteste
kvinde han nogen sinde har set kun iført en våddragt.
Hun går hen til ham og spørger: "Hvor lang tid siden er det at du har røget en cigaret?"
"Ti år" siger han. Hun trækker lynlåsen ned til den vandtætte lomme, som hun har i
venstre side og trækker en hel frisk pakke cigaretter frem, han tager en, tænder den og
kan slet ikke beskrive hvor godt det er.
Så spørger hun: "hvor lang tid siden er det du har fået en drink?" Han svarer "ti år".
Hun trækker derefter lynlåsen ned til den vandtætte lomme, som hun har i højre side og
trækker en hel flaske whisky frem og giver den til ham. Han tager en ordentlig slurk og
er lige ved at gå bagover, så dejligt er det. Så begynder hun at lyne den lynlås ned der
sidder i midten af hendes våddragt og spørger: "hvor lang tid er det siden at du har prøvet
noget at det rigtig sjove?"

Manden udbryder: "Min Gud, du vil da ikke fortælle mig, at du har en motorcykel derinde?"

God sæson til alle.